Lanolin er en naturlig substans, der produceres af fårs talgkirtler. Dets primære biologiske funktion er at beskytte dyrets hud og den dækkende uld mod påvirkning fra fugt, vind, solstråling og andre miljøfaktorer.

Funktionelt kan det sammenlignes med menneskelig sebum. Præcis som det naturlige lipidlag på menneskets hud, er lanolin ansvarlig for at opretholde det rette niveau af genfedtning og beskyttelse af hudens overflade.

Navnet „lanolin” stammer fra de latinske ord lana, som betyder uld, og oleum, som betyder olie. Selvom denne betegnelse har eksisteret i mange år, viser moderne videnskab, at lanolin hverken er et klassisk fedtstof eller en typisk olie. Det udgør en utrolig sammensat blanding af kemiske forbindelser, hvis struktur er årsagen til dets unikke egenskaber.

I fåreuld kan indholdet af lanolin udgøre fra nogle få og helt op til over tyve procent af råvarens vægt. Denne mængde afhænger blandt andet af fåreracen, miljøbetingelserne samt opdrætsmetoden.

Hvordan udvindes lanolin?

Processen med at udvinde lanolin begynder efter klipningen af fårene. Råvaren genvindes fra ulden under dennes vask og rensning. I modsætning til den udbredte opfattelse kræver udvindingen af lanolin ikke, at dyrene lider overlast, og foregår som en naturlig del af processen med at udnytte ulden.

Det første produkt, der opnås fra ulden, er det såkaldte rå uldfedt, hvilket er en rå form for lanolin, der indeholder adskillige urenheder af naturlig og miljømæssig oprindelse. Foruden selve lanolinen indeholder det blandt andet rester af jord, støv, mineralsalte, organiske substanser samt andre bestanddele, der stammer fra ulden.

Det således opnåede materiale er endnu ikke egnet til kosmetiske eller farmaceutiske anvendelser. Først en flertrins rensningsproces gør det muligt at opnå lanolin, som opfylder de strenge kvalitetskrav i den moderne kosmetologi og farmaci.

2.Hvad er lanolin 
egentlig, 
og hvordan opstår det?