En af de vigtigste egenskaber ved lanolin er dets utroligt sammensatte kemiske struktur. Det er netop denne, der er årsagen til egenskaber, som ikke fuldt ud kan genskabes ved hjælp af syntetiske genfedtende substanser.

Lanolin er ikke en enkelt kemisk forbindelse. Det udgør en flerkomponentblanding af estere, diestere og hydroxyestere af højere alifatiske alkoholer samt steroler forbundet med fedtsyrer. Foruden disse indeholder det også mindre mængder af frie steroler, fedtalkoholer samt kulbrinter.

Blandt dets naturlige bestanddele spiller steroler, herunder kolesterol og lanosterol, en særligt vigtig rolle. Det er netop tilstedeværelsen af disse substanser, der gør, at lanolin udviser en unik affinitet til hudens lipidlag.

Fra et kemisk synspunkt henregnes lanolin til gruppen af naturlige voksarter. I modsætning til de fleste vegetabilske fedtstoffer består det ikke primært af triglycerider. Dets struktur minder mere om et specialiseret biologisk beskyttelsessystem, som gennem millioner af års evolution har beskyttet fårs hud og uld mod påvirkning fra ugunstige miljøbetingelser.

Det er netop denne unikke struktur, der gør, at lanolin udviser egenskaber, som er svære at opnå med mange moderne syntetiske blødgørende midler (emollienter).

4.Lanolins kemiske 
struktur – kilden 
til dets unikke egenskaber