Inden for dermatologien eksisterer der et begreb, som betegnes som „lanolinparadokset”. Dette udtryk dukkede op i den videnskabelige litteratur i anden halvdel af det 20. århundrede og udgør den dag i dag et interessant eksempel på kompleksiteten af de reaktioner, der finder sted i huden.

Paradokset består i, at lanolin anvendt på sund, ubeskadiget hud meget sjældent fremkalder bivirkninger. Samtidig er en del tilfælde af overfølsomhed blevet observeret hos personer, hvor præparater indeholdende lanolin blev påført på hud ramt af betændelse eller en betydelig beskadigelse af den epidermale barriere.

Dette galdt primært patienter med kroniske hudforandringer, sår, svære former for eksem samt aktive atopiske forandringer.

Dette fænomen minder om det tidligere beskrevne „parabenparadoks” inden for dermatologien, ifølge hvilket visse substanser kan tåles godt af sund hud, men udvise et øget allergifremkaldende potentiale i tilfælde af en betydelig beskadigelse af epidermis’ beskyttelsesbarriere.

Lanolinparadokset betyder således ikke, at lanolin er et stærkt allergen. Tværtimod – det understreger betydningen af hudens tilstand samt kvaliteten af den anvendte råvare for sikkerheden ved dens anvendelse.

10.Lanolinparadokset