Få kosmetiske råvarer har været genstand for så mange diskussioner vedrørende anvendelsessikkerhed som lanolin. Gennem størstedelen af det 20. århundrede var det emne for adskillige dermatologiske undersøgelser, og dets potentielle allergifremkaldende egenskaber vakte interesse blandt læger og forskere over hele verden.

Kilden til disse kontroverser skal findes i historien om udviklingen af industrielle metoder til udvinding og rensning af lanolin. I første halvdel af det 20. århundrede afveg de teknologiske processer væsentligt fra nutidens kvalitetsstandarder. Lanolin anvendt i kosmetik og dermatologiske præparater indeholdt ofte større mængder urenheder fra fåreulden, rester af vaskemidler anvendt under uldvasken samt bestanddele, hvis tilstedeværelse i dag er underlagt streng kontrol.

Det var netop i denne periode, at de første rapporter begyndte at dukke op vedrørende tilfælde af kontakteksem observeret hos en del af de patienter, der anvendte præparater indeholdende lanolin.

Gennem de efterfølgende årtier blev lanolin gentagne gange analyseret med henblik på anvendelsessikkerhed. Med udviklingen af analytiske metoder og moderne rensningsteknikker begyndte man dog at indse, at problemet er betydeligt mere sammensat, end man oprindeligt antog.

Flere og flere data indikerede, at de observerede reaktioner ikke altid var forbundet med selve lanolinen, men ofte skyldtes tilstedeværelsen af specifikke kemiske fraktioner eller urenheder, som forekom i råvarer med en lavere renhedsgrad.

Det moderne syn på lanolins sikkerhed

I dag er de fleste specialister enige om, at højrenset farmaceutisk lanolin tilhører gruppen af velundersøgte råvarer med en gunstig sikkerhedsprofil.

Det finder anvendelse i adskillige kosmetiske, dermatologiske og farmaceutiske præparater, der anvendes over hele verden. Dets tilstedeværelse i farmakopeer samt en mangeårig anvendelseshistorie udgør en yderligere bekræftelse af denne råvares betydning i moderne hudpleje.

Dette betyder naturligvis ikke, at lanolin er en substans fuldstændig uden allergifremkaldende potentiale. Som enhver ingrediens af naturlig eller syntetisk oprindelse kan det fremkalde overfølsomhedsreaktioner hos særligt prædisponerede personer. Men i tilfælde af moderne, højrensede lanoliner er denne risiko væsentligt begrænset sammenlignet med de råvarer, der blev anvendt for nogle årtier siden.

Hvorfor er ultra-renhed af betydning?

Moderne kosmetologi bevæger sig i stigende grad væk fra det enkle spørgsmål: „indeholder præparatet lanolin?” og erstatter det med det langt vigtigere spørgsmål: „hvilken kvalitet lanolin indeholder det?”.

Det er netop renhedsgraden, kvalitetskontrollen samt den teknologiske process’ avancerede niveau, der i dag afgør værdien af denne unikke råvare.

Det ultra-rene Golden Lanolin^® blev skabt som et svar på behovet for at anvende et lanolin, der opfylder de højeste moderne kvalitetsstandarder. Det forener en naturlig oprindelse med avancerede raffineringsprocesser og en flertrins kvalitetskontrol, hvorved det bevarer alle lanolins vigtigste biologiske egenskaber, samtidig med at tilstedeværelsen af uønskede bestanddele begrænses til et minimum.

Det er netop derfor, at lanolins fremtid ikke kun er forbundet med dets naturlige oprindelse, men først og fremmest med kvaliteten af den teknologi, der anvendes til dets rensning. Det er den, der afgør, om en traditionel råvare bliver til en moderne ingrediens, som svarer til kravene i den moderne kosmetologi og dermatologi.

9.Sikkerhed ved 
anvendelse af lanolin – 
fakta og myter